Under oprydningen på min computer fandt jeg denne lille perle, som en nær ven sendte mig på et tidspunkt. Ret meget mere pædagogisk kan det vel egentlig ikke siges. – Og jeg er blevet mindet om vigtigheden af teksten flere gange på det sidste. Flere betydningsfulde mennesker omkring mig har mistet livet det sidste års tid.

Juvelen i smerten er dog, at jeg hver gang er blevet mindet om sandheden i det følgende:

“Forestil dig en bank, der hver morgen indsætter 86.400 kr. på din saldo. Den overfører ikke saldoen til næste dag. Hver aften slettes det beløb, du ikke har formået at bruge i løbet af dagen. Hvad ville du gøre? Trække hver krone ud…..selvfølgelig!

Vi har alle sådan en bank….den kaldes TID! Hver morgen sættes der 86.400 sekunder ind på kontoen. Hver aften afskriver banken – som tab – det, du ikke har formået at investere i gode formål. Saldoen overføres ikke til næste dag. Der er ikke mulighed for at trække over. Hver dag åbnes en ny konto til dig. Hver aften bliver saldoen slettet. Hvis du ikke får brugt dagens indskud, er tabet dit. Der er ingen vej tilbage. Der er ingen mulighed for at spare op til i morgen. Du skal leve nu for det indskud, du har fået i dag. Investér det, så du får optimalt udbytte i lykke og livskvalitet. Få mest ud af dagen i dag. Tiden venter ikke på nogen! I går er historie. I morgen er et mysterium. Dagen i dag er en gave – lev den i dag!”

mange kærlige hilsner

Ole

Share