Interview med Ole Vadum Dahl om den Spirituelle Mentoruddannelse.
“Stadig i dag er spiritualitet et fremmed begreb for mange. Men om fem år, vil det være lige så almindeligt som meditation og mindfulness, er blevet det i dag. Også på direktionsgangene i virksomhederne. De vil ligefrem have brug for spirituelle mentorer.”
Det kommer sandelig an på, hvad det er for en slags selvudvikling, vi taler om.
For mig er reel selvudvikling ikke bare en form for legaliseret narcissisme.
Selvudvikling i ordets egentlige betydning er at fremelske det vi dybest set er, altså vores menneskelighed. Og det er bestemt alt andet end et ego-trip.
Mange af os har allerede opdaget, hvor meget meditation kan give os både mentalt, følelsesmæssigt, spirituelt og i forhold til vores fysiske velbefindende. –
Og hvorfor er det så alligevel så svært at få taget sig sammen til at få mediteret og at komme ind i en god regelmæssig meditationspraksis?
Måske fordi meditation igennem årtusinder primært er blevet udviklet og forfinet i klostermiljøerne i de forskellige store verdensreligioner, kan der stadig være en tilbøjelighed til at tænke på meditation som noget lidt verdensfjernt og alvorligt.
Mange mennesker tænker automatisk på meditation som noget, der står i modsætning til det sjove, det udadvendte og det sanselige i livet. Der er stadig mange, som tror, at meditation kræver, at man mere eller mindre trækker sig fra livets almindelige behov, glæder, ambitioner og andre aspekter af de almindelige “gode” liv
Nogle former for intelligens forekommer mig at være mere intelligente end andre. Den klogeste må være den, der har evnen til at vurdere, hvad der er vigtigst i livet.
Det er en myte, at mennesker, der efter traditionel målestok er intelligente, skulle klare sig bedre i livet eller være mere lykkelige end andre. Ganske vist ser intelligente mennesker ud til at have en højere levealder, men nu handler det vel om livskvalitet og ikke livskvantitet.
