Som du sikkert ved, har jeg bl.a. i mine sidste to bøger skrevet en del om begrebet identitet og forskellige slags selvfølelse, og hvad de betyder for både selvudvikling og for vores livskvalitet og livsglæde.
Vi taler indenfor terapi, coaching og selvudvikling rigtig meget om selvfølelsen, om ego, selv, sjæl, essens, osv. osv., men hvad mener vi egentlig med det?
Det kommer sandelig an på, hvad det er for en slags selvudvikling, vi taler om.
For mig er reel selvudvikling ikke bare en form for legaliseret narcissisme.
Selvudvikling i ordets egentlige betydning er at fremelske det vi dybest set er, altså vores menneskelighed. Og det er bestemt alt andet end et ego-trip.
Her i vinter var jeg på en vidunderlig ferie i Thailand sammen med min skønne kæreste Terese Maria og min lige så skønne datter Ayoe på 14.
Hver gang vi havde mulighed for det, tog vi ud for at ride på elefanter, hvilket jeg bestemt kan anbefale, hvis lejligheden skulle byde sig. Det er en fantastisk oplevelse at ride ud i naturen på ryggen af dette kæmpe dyr, der har så enorme kræfter, samtidigt med at det også har en usædvanlig sensitivitet.
Jeg bliver ofte spurgt, om man kan arbejde dybtgående med selvudvikling uden at rydde op i barndommen og opvæksten.
Og det kan man sagtens. Dybde i selvudvikling har ikke nødvendigvis noget med hverken mængden af Klinex eller antallet af barndomstraumer at gøre. – Men fortidens indflydelse på vores aktuelle liv kommer vi alligevel ikke helt uden om.
Personligheden er de former, vi antager, når vi i dybeste forstand glemmer, hvem vi er. .
Når vi siger “jeg” og “mig” og i det hele taget taler om vores personlighed, refererer vi typisk til vores navn, vores køn, alder, nationalitet eller mere eller mindre positive egenskaber.
