Psykologernes brikse var før belagt med individer plaget af pligt og skyld. De yngre generationer lider snarere af indre tomhed og mangel på samvittighed. De opsøger underholdning og napper gerne lidt hurtig selvudvikling, som forstørrer det i forvejen (skrøbelige og) oppustede selvbillede, mener psykoterapeut Ole Vadum Dahl.
Er du en af dem, der synes, du er kommet langt ved at gå i terapi?
Men er psykoterapi så gået hen og blevet en livsstil for dig, som du er blevet lidt afhængig af?
Hvor ligger mulighederne og begrænsningerne i psykoterapi?
ER der grænser for, hvor meget man kan opnå med terapi?
Hvad skal man gøre for at udvikle sig videre, når man ikke kan komme længere med psykoterapi?
Det vi giver opmærksomhed, får vi mere af.
Er du også blevet offer for den kollektive krise-tankegang, eller lever du stadig med dine drømme, håb og positive forventninger?
Er du gledet ind i “krise-trancen” sammen med så mange andre, og tror, at verden, den danske økonomi og dine muligheder for at skabe glæde, trivsel og velstand for dig selv og andre er gået fløjten de sidste par måneder?
