Personligheden er de former, vi antager, når vi i dybeste forstand glemmer, hvem vi er. .
Når vi siger “jeg” og “mig” og i det hele taget taler om vores personlighed, refererer vi typisk til vores navn, vores køn, alder, nationalitet eller mere eller mindre positive egenskaber.
Nogle former for intelligens forekommer mig at være mere intelligente end andre. Den klogeste må være den, der har evnen til at vurdere, hvad der er vigtigst i livet.
Det er en myte, at mennesker, der efter traditionel målestok er intelligente, skulle klare sig bedre i livet eller være mere lykkelige end andre. Ganske vist ser intelligente mennesker ud til at have en højere levealder, men nu handler det vel om livskvalitet og ikke livskvantitet.
Lykke er at kunne se vores tilværelse realistisk i øjnen som den er lige nu, og samtidigt at have hovedfokus på alle de gode ting i den.
Vi bliver med andre ord lykkeligere, når vi er taknemmelige.
Hvis vi fortrinsvist fokuserer på det, som er negativt og utilfredsstillende ved livet lige nu, er der selvsagt ikke meget at være taknemmlige over, og så bliver lykken noget, vi nøjes med at drømme om og længes efter en gang i fremtiden.
