Slut fred med tiden – Uddrag af Bettina Vilmuns bog Mærk Livet

Her giver vi dig et uddrag af første del af Bettina Vilmuns bog Mærk Livet. Bettina Vilmun er forfatter, journalist og ID Psykoterapeut, og har gennem årene interviewet en række personligheder indenfor det felt, man kan kalde Livskunst.

Bogen er således en interview-række med Eckhart Tolle, Peter Russel, Richard Moss, Ole Vadum Dahl, Catherine Ingram og Daniel Goleman.

Men Mærk Livet er også 15 kapitler med kommentarer, strøtanker, betragtninger og erfaringer fra forfatterens egen indre proces. En proces som er blevet berørt af interviewene med de mange åndelige pionerer og de indsigter der fulgte af disse møder.

Mærk Livet udkom første gang i 2006, men  blev i 2010 genudgivet med forord af Ole Vadum Dahl.

Rigtig god læselyst!

 

Fra Mærk Livet:

Slut fred med tiden

»Hvad kan være mere nyttesløst, mere vanvittigt end at skabe indre modstand mod noget, der allerede er? Hvad kan være mere vanvittigt end at gå imod selve livet, der er i dette øjeblik og altid er nu? Giv dig hen til det, der er. Sig ’ja’ til livet – og se, hvordan livet pludselig begynder at arbejde for dig og ikke imod dig.«
Eckhart Tolle

Den vigtigste relation, vi nogensinde kommer til at få, er relationen til os selv. At den relation er god og nærværende, er forudsætningen for enhver anden relation, uanset om den handler om partner, børn, venner, karriere, ja sågar vores materielle liv. Alt, hvad der er en del af vores liv, præges af kvaliteten af vores egen relation til os selv. Jo mere nærværende, vi kan blive med os selv, vores følelser, krop og sanser, jo mere til stede i vores liv vil vi være, og desto mere livskvalitet vil vi opleve.

Desværre ved vi som regel ikke engang, at vi det meste af tiden i varierende grader er fraværende i vores eget liv. Vi oplever det, som om tiden, dagene, ugerne og årene bare flyver af sted. Hele tiden er der en gnavende fornemmelse af ikke at have tid nok.

Vi skriger alle på mere tid, men i virkeligheden er det ikke mere tid, vi har brug for. Det, vi har brug for, er at opøve evnen til at være mere nær-værende i den tid, vi har.

Men nærværets kunst er en evne, de fleste af os har mistet i en eller grad i takt med, at vi er blevet voksne. Vi oplever oftest kun at være fuldt nær- værende, når vi forelsker os, føder børn, elsker, eller hvis vi har en sport, en hobby eller et arbejde, der kan fremme nærværet.

Derfor har vi en fornemmelse af, at vores liv er et tog, vi halser håbløst bagefter og aldrig rigtigt når at sætte os op i. Men der er faktisk en måde, vi kan træde ind i vores liv på; sætte os op i toget og nyde udsigten. Og det er at udvikle vores evne til nærvær.

Nærvær er, når vi er tættest på os selv. Det er i nærværet, vi kommer i kontakt med livets essens, med os selv og andre mennesker. Det er i nærværet, vi møder kilden til livets storhed og til vores lykke. Det er i nærværet, vi virkelig mærker, at vi lever, og det er i nærværet, at vi udvikler os og vokser som mennesker.

Men alt for ofte har vi kun et meget lidt nærværende forhold til os selv og lever ud fra overfladiske impulser i vores personlighed og ud fra de normer og den omverden, vi er præget af. »Det går jo meget godt«, og det ser sikkert også sådan ud på over fladen.

Vi tager os sammen og forsøger at holde stressen fra døren, men i de stille stunder mærker vi en uro og en udefinerbar længsel, så vi investerer endnu mere energi i vores forsøg på at skabe de ’rigtige’ rammer om vores liv, så vi – den dag, når og hvis det hele lykkes – kan opnå den forventede tilfredsstillelse: indre fred og lykke.

Men vi knokler oftest på de forkerte områder i vores liv. Vi løber den forkerte vej, når vi forsøger at indfri vores længsler, håb og drømme i den ydre verden. I virkeligheden skal vi kigge indad for at finde den ægte kilde til fred, ro og nærende livskvalitet.

Det er kun en indre rejse mod en mere nærværende kontakt med os selv, der for alvor kan få os til at føle os ’mætte’ og give os den eftertragtede livsfylde, fred i sindet og øjeblikke af dyb, tilfredsstillende lykke.

Når vi savner og længes, uanset hvad det ydre objekt er, handler det om vores savn og længsel efter at komme i kon- takt med os selv – med vores sjæl. Nogle kalder det væren eller den indre kilde, andre kalder det bevidsthedens inderste, essens eller sjælsbevidsthed.

Den store digter Rainer Maria Rilke kaldte det meget smukt for »den store hjemve, vi aldrig kunne ryste af os«, og det er et godt billede på den længsel, vi alle mærker som en grundtone, der er mere påtrængende i nogle perioder end i andre, og opleves mere bevidst hos nogle mennesker end hos andre.

Desværre ved vi oftest meget lidt om, hvordan vi skal besvare den indre kalden, så den bliver hørt, og vi kan finde hjem til det sted i os selv, hvor ægte, nærende livskvalitet kan opleves ud fra. Følelser, længsler og savn er – uanset hvor svære de måtte synes at være – en direkte invitation til at bevæge os ud på en indre rejse og hjem til os selv.

Vi ligner, som bevidsthedsforskeren Peter Russel fortæller i kapitel 1, den vise tåbe Nasruddin i sufi-fortællingerne, som har tabt sin nøgle et eller andet sted inde i sit hus. Men han leder efter den ude på gaden, for som han siger: »Der er meget mere lys her udenfor«.

Vi søger nøglen til tilfredshed i verden omkring os, fordi det er den verden, vi kender bedst. Det er sådan, vi er blevet opdraget til at håndtere vores savn og længsler. Vi jagter anerkendelse, prestige, magt, den eneste ene og alle de ting, vi forventer, at fremtiden skal tilfredsstille os med, men det eneste sted, vi har en chance for at opnå den tilfredsstillelse, vi forventer af de ting, er i nærværet.

Når vi er ved at løbe med de impulser, der handler om at fylde noget i vores liv ud fra nogle overfladiske behov, håb og længsler, er udfordringen at gå dybere ind i sig selv, udforske impulserne og finde ud, hvad det handler om på et dybere plan, for på et eller andet tidspunkt virker denne strategi ikke længere.

Vi har alle et tidspunkt i livet, hvor vi når et mæthedspunkt på forskellige områder og opdager at uanset, om vi har opnået succes, anerkendelse, et vel- fungerede parforhold eller et godt familieliv, så mangler der stadig noget. Det er på tide at vende blikket indad.

Nærvær er, når vi har kontakt til det dybeste og sandeste i os, til vores kilde af tilfredshed og lykke. Men ofte kræver det et stykke indre arbejde at få skabt den nødvendige kontakt. Det er et omfattende, men spændende og ufatteligt udbytterigt arbejde at finde hjem og få en nærværende kon- takt med sig selv på et dybere plan. Nærvær er kodeordet i den proces, og det er dét, denne bog handler om.

Jeg har igennem mange år som journalist interviewet åndelige lærere, videnskabsmænd, psykologer og forfattere, der er pionerer inden for personlig udvikling, og de kommer alle på en eller anden måde frem til, at dybest set handler al personlig udvikling, alle vores bestræbelser på at skabe et mere tilfredsstillende liv, om at blive mere nærværende i nuet.

Det er kun i nærværet med os selv og den personlighed, vi har udviklet, at vi kan udforske vores indre landskab og blive bevidst om, hvordan vi er skruet sammen, og i den proces transformere den del af vores livs bagage, der hæm- mer os og hindrer os i at være nærværende i vores liv.

Denne bog er resultatet af møder og interviews i ind- og udland gennem flere år. Noget af materialet har været bragt i B.T.s søndagsavis, mens størstedelen er lavet med sigte på denne bog. Jeg er ofte kommet hjem med meget mere stof, end der var plads til i avisen, og på den måde blev bogen til så at sige af sig selv, indtil jeg opdagede, hvad der voksede frem mellem hænderne på mig og begyndte at arbejde mere målrettet på den.

Bogen er også præget af min egen indre proces og de store spørgsmål, jeg har tumlet med. Hvert et møde, hvertet interview, har rykket ved mig og mit verdensbillede. Og når man oplever nye berigende indsigter, bliver man ofte så begejstret, at man gerne vil dele dem. Sådan har jeg haft det efter hvert eneste af disse interviews i denne bog. Mine egne kommentarer er strøtanker, betragtninger og erfaringer fra min egen indre rejse og er derfor meget subjektive.

Mit håb er at tage dig med ud på en indre rejse, give dig inspiration til at udforske dit indre landskab, så du kan få en fornemmelse af det sted i dig selv, hvor du bare er… dig selv i den dybeste forstand, og det vil sige nærværende – uanset omgivelsernes reaktioner, krav og påvirkning. Det er, hvad vi alle ultimativt længes efter.

Men nærvær er ikke bare noget, man kan opnå ved at beslutte sig til at være nærværende. Det er noget, man kan udvikle først og frem- mest ved at blive bevidst om, hvad nærvær er og lære at genkende, hvad der fremmer det.

Hvis man vil arbejde seriøst med sig selv, indebærer det ofte en proces, hvor man træner sindet gennem en meditativ praksis samtidig med, at man arbejder terapeutisk med de følelsesmæssige temaer, der dukker op, når man udvider bevidstheden og giver dem plads.

 

Stress er tidens fjende

»Oplysning er at vågne op fra illusionerne i den forestilling, vi er blevet flasket op med siden fødslen: Troen på, at det, vi har eller gør i den materielle verden, bestemmer, om vi har ro i sindet eller ej. Oplysning betyder selv at opdage og opnå som en personlig erfaring i livet, at om vi har ro i sindet eller ej, afhænger af, hvordan vi opfatter og fortol- ker situationen.«
Peter Russell, Den nødvendige fremtid

Tiden og dermed vores liv forsvinder som sand mellem fingrene på os, når vi ikke er nærværende i vores liv. Eller som John Lennon sagde: »Livet er det, der sker med os, mens vi har travlt med at lægge andre planer«. Den sand- hed har aldrig været mere aktuel.

Nærvær er en sjældenhed i den vestlige del af verden, hvor en stor del af vores opdragelse og de krav, vores kul- tur og omverden stiller til os, hiver i den modsatte retning. Derfor er sulten efter nærvær større end nogensinde. Og vi skal være særlig opmærksomme på ikke bare at blive revet med og en dag opdage, at livet er smuttet forbi os, fordi vi ikke var til stede i de ting, vi foretog os.

Den tid, vi lever i, stiller store krav til vores bevidsthed, og det er nemt at blive forført af alle de impulser, vi bliver udsat for. De ydre påvirkninger har aldrig været større og mere krævende. Tv, mobiltelefoner, internet, mails, reklamer, alle de roller, vi skal udfylde – hele tiden er der noget, der kræver vores opmærksomhed, og det går hurtigere og hurtigere.

Det er vigtigt at være forankret i vores kerne og være nærværende for at navigere klogt i denne kaotiske strøm af informationer og krav, vi bliver præsenteret for. Vi oplever det, som om der aldrig er tid nok, og stress er blevet en alvorlig trussel mod vores fysiske og psykiske helbred.

En psykolog sammenlignede engang vor tids krav og ydre påvirkninger, og den stress, det samlet påfører os, med at være placeret i et bur med en vild tiger. Hele vores nerve- system er i konstant beredskab.

Stress og udbrændthed anses for at være vor tids største arbejdsmæssige problem. Omkring 42 procent af den dan- ske befolkning lider i mere eller mindre grad af stress. Selv vores børn lider i stigende grad af stress-symptomer.

Stress var i 2005 den væsentligste årsag til sygefravær, dårlig triv- sel og konflikter i både den private og den offentlige sektor.

At det har samme effekt på vores privatsfære, familieliv og nære relationer, er der ikke tvivl om. Vi har på den konto et stærkt stigende forbrug af lykkepiller, beroligende medi- cin og sovepiller for blot at nævne nogle få af de kunstige måder, folk forsøger at tilpasse sig vor tids krav.

I den kommende tid vil det dilemma blive en stor udfordring for det enkelte menneske:

Vi kan vælge at løbe hurtigere for at forsøge at følge med omgivelsernes stigende krav og hastighed og risikere at miste ikke bare os selv på vejen, men også

vores fysiske og psykiske helbred, eller vælge at mærke indad, tillade livet at være, som det er lige nu, dyrke nærværet og lade det sætte dagsordenen for, hvordan vi lever vores liv.

Og når vi først for alvor har fået færten af det, er der som regel ikke noget i den ydre verden, der kan konkurrere med den nærende livsfylde, nærværet bærer med sig.

Læs Ole Vadum Dahls forord til Mærk Livet