Personligheden er de former, vi antager, når vi i dybeste forstand glemmer, hvem vi er. .
Når vi siger “jeg” og “mig” og i det hele taget taler om vores personlighed, refererer vi typisk til vores navn, vores køn, alder, nationalitet eller mere eller mindre positive egenskaber.
For mig er det imidlertid person-lighed, altså noget, som minder om en person og ikke vores egentlige selv.
Det egentlige selv har intet navn, ingen alder, intet køn eller race. Når vi er allermest os selv, ja så ER vi bare. Oplevelsen af vores “sande identitet” er en umidelbar oplevelse af at eksistere, her, nu og i harmoni og sammenhæng med det liv, som strømmer indeni os og som omgiver os i form af andre mennesker og andet levende.
Når vi er “hjemme” i vores værenskerne i nuet, har vi adgang til al den glæde, frihed, mening og kærlighed, vi altid har drømt om. Og sikke meget vi så har at dele med hinanden, i stedet for at vi skal forsøge at fravriste andre deres udelte interesse, opmærksomhed, kærlighed og loyalitet.
Og når vi “bare” er, er der heller ikke nogen selvbilleder, noget image ud ad til, som skal forsvares, og som kan skabe kløft mellem os selv og andre.
For mig handler selvudvikling dels om at udvikle og bruge så mange sider af os selv som muligt. Og dels handler det om at opdage, hvordan vi gennem tiden er blevet identificeret med en masse roller og etiketter, som andre og vi selv har hæftet på os.
Opdager vi først rollerne, eller formerne som jeg kalder det, har vi muligheden for at bryde ud af stereotyperne og de automatiske reaktioner. Og hver gang vi bryder identifikationen med en rolle eller en forestilling om os selv, kommer vi lidt mere til stede i nuet. Vi opdager med andre ord lidt mere af, hvem vi i virkeligheden er.
Det kan godt være, at det ikke sker fra den ene dag til den anden, men langsomt og sikkert finder vi “hjem” til os selv.
Kender du mon oplevelsen af, at din lidt for flinke eller overansvarlige side tager over, og at du får sagt for meget ja og for lidt nej?
Opdager du sommetider, at du bliver uforholdsmæssigt hudløs og usikker på dig selv og måske endda føler dig en del yngre end din biologiske alder?
Forfalder du sommetider til en utilstrækkelig eller mindreværdig selvfølelse?
Løber din stolte, ambitiøse eller arbejdsnarkomaniske side af og til af med dig?
Er du til tider så meget en “forsigtig-Per”, at det går ud over din livskvalitet, eller bliver du så selvkritisk, at det hæmmer dig i at folde dine talenter og potentialer ùd?
Hvis ja, er det så noget du bevidst vælger? – Nej vel! –
Det er det, jeg kalder for former. Det er person-lighed. – Og den gode nyhed er, at vi kan gøre noget ved det.
mange kærlige hilsner
Ole
