– I ET INTEGRALT PERSPEKTIV
Kære læser
Det er med meget stor glæde, at jeg her i denne vidunderlige sensommertid kan følge op på min forrige klumme ved nu at orientere om den integrale betydning i ID’s teoretiske retning og i ID Uddannelserne.
I sidste semster er ID Psykoterapeutuddannelsen igen blevet evalueret efter statens tværministirielle kvalitetskriterier uden anmærkninger og denne gang med baggrund i den integrale psykologi, som bl.a. Ken Wilber fra USA har beskrevet.
ID Psykoterapeutuddannelsen er nu Danmarks første evaluerede integrale psykoterapeutiske uddannelse, hvilket vi er meget glade for og beærede over.
Den integrale teori vil fremover være den overordnede ramme for ikke blot psykoterapeutuddannelsen men alle vores uddannelsesforløb.
Vi er desuden i fuld gang med at lægge sidste hånd på oversættelsen af en række engelsksprogede bøger om den integrale psykologi og livspraksis. Vi vil derfor fra og med dette efterårssemester begynde at udgive bøger fra vores eget forlag.
Overordnet kan man sige at sammenhængen mellem personlig udvikling, ID Mindfulness, ID Lifecoaching, ID Psykoterapi og en dybere spirituel udviklingsproces er blevet mere tydelig, idet den integrale psykologi er en syntese af visdommen fra de gamle traditioner, og den viden vi har fra den vestlige psykologi.
Jeg vil her give et eksempel på ovenstående syntese ved at beskrive de 9 omdrejningspunkter for identitetsudvikling, som vi arbejder med, og dermed det som ligger os allermest på sinde og hjerte med vores uddannelser – at bidrage til udvikling for vores kursister.
Vi vil derfor vende os mod identitetsudviklingslinjen i den integrale psykologi .
Inden vi gør det skal her nævnes (blot til orientering) at der findes ca. 25 andre udviklingslinjer som løber parallelt med identitetslinjen. Det ligger dog udenfor denne klummes mulighed at gå ind i det komplekse og ufatteligt spændende sammenspil mellem udviklingslinjerne.
Omdrejningspunkter for identitetsudvikling
I integral udviklingspsykologi arbejder vi med 9 omdrejningspunkter for identitetsudvikling. Jeg vil kort beskrive de 9 forskellige arbejdsområder her i nærværende klumme.
Tanken er, at vi både individuelt og kollektivt er i gang med en opadgående bevidsthedsudvikling gennem de understående omdrejningspunkter.
Det er helt centralt i forståelsen af de 9 omdrejningspunkter, at vi hele tiden husker på at ethvert omdrejningspunkt inkluderer alle underliggende omdrejningspunkter! HUSK DET!
Der er altså ikke noget vi skal af med eller noget der er forkert og skal ryddes af vejen. Nøglen til identitetsudviklingens opadstigende natur går således gennem denne sætning: Når subjektet bliver til objekt for opmærksomhed – via konstant opmærksomhed – vil vi være på et nyt identitetsniveau hvori det tidligere identitetsniveau er inkluderet.
Med et andet integralt begreb kan vi sige at ETHVERT IDENTITETSNIVEAU ELLER IDENTITETSSTADIE INKLUDERER ALLE UNDERLIGGENDE NIVAEUER SOM EN HOLON.
De 6 første omdrejningspunkter kalder vi for strukturniveauer, mens de ovenstående omdrejningspunkter fra 7 -9 er tilstandsniveauer, hvor vi kan komme på besøg.
For at befinde sig på et ”stage”, som niveauerne også kaldes, kræves at vi reelt befinder os der en stor del at vores tid, f.eks. typisk 50% af tiden.
Lad os se nærmere på OMDREJNINGSPUNKTERNE.
Det fysiske selv
Det første omdrejningspunkt for identitetsudvikling er naturligt nok ”det fysiske selv”. Vi kan i diverse livssituationer være indlejret i og identificeret med forskellige former for kropsoplevelser og kropsforenmmelser. Med andre ord: Vi tror at vi er vores krop.
Vi arbejder derfor i integral psykoterapi og livspraksis med kropsoplevelser, kropsfornemmelser og bevidstgørelse af sansninger (såkaldt mentalisering).
I både ID Psykoterapi og ID Lifecoaching har vi til det formål skabt vores egne unikke metoder, som inkluderer arbejdet med kropsbevidsthed og integration af kropsfornemmelser.
Det er fundamentalt vigtigt for vores livskvalitet at være i stand til at inkludere og integrere kroppens forskellige fysiske tilstande, så de kan blive til objekt for opmærksomhed, frem for fysiske tilstande vi er begravet i eller har spaltet væk fra vores identitet.
I en integral livspraksis vil det fysiske selv naturligt være inkluderet, og konkret betyder det, at vi arbejder med at integrere gode livsvaner, som får kroppen til at være sund på en måde hvor flow og energicirkulation i det fysiske bliver en del af hverdagen.
Det fysiske selv dannes udviklingspsykologisk i fosterperioden og op til vi er 1 år.
Det følelsesmæssige selv
Somme tider kan vi også være indlejret i vores følelser og reagere ud fra vores følelser. Vi bliver taget af vores emotioner på en uhensigtsmæssig og reaktiv måde. Vi kommer i følelsernes vold. Med andre ord: Vi tror vi er vores følelser.
På samme måde som med vores fysiske kropsoplevelser må vi lære at containe og rumme vores følelser gennem inklusion og integration. Ellers vil vi leve et liv, hvor vi er begravet i vores følelser og den medfølgende reaktive adfærd.
Følelser, som inkluderer kropsfornemmelser, kan integreres på mange forskellige måder, og det er selvfølgelig en del af enhver ID Psykoterapeuts og ID Lifecoach’ værktøjskasse at kunne hjælpe med dette.
Hvis vi tager ejerskabet for vores følelser og går fra at være subjekt i følelsen, være indlejret i følelsen, og i stedet formår at gøre følelsen til et objekt for opmærksomhed, får vi mange flere kreative muligheder som f.eks. at se vores følelser som budskaber til os om behov
I den integrale livspraksis vil vi med kærlig bevidsthed inkludere hverdagens flod af følelser.
Det følelsesmæssige selv dannes udviklingspsykologisk i perioden 1-2 år.
Det begrebsmæssige selv:
Det tredje omdrejningspunkt for identitetsudvikling er tankerne.
I mange situationer er vi fuldstændig identificeret med vores tanker. Vi er indlejret i tankerne og begravet i dem. Med andre ord: Vi tror vi er vores tanker, vi tror vi er vores sind.
Her er udviklingsperspektivet at vi kan lære at gøre vores tanker (som inkluderer følelser og fysiske kropsfornemmelser) til objekt for opmærksomhed i stedet for at have vores subjekt indlejret i tankerne.
Vi ser nærmere på vores forskellige overbevisninger og indstillinger. Vi undersøger forskellige af vores tanksæt. Vi integrerer tankerne.
Vi vil begynde at opdage hvordan sindet kører os rundt i manegen og i stedet for at blive kørt med af vanesindet, begynder vi at stå af det ved hjælp af dis-identifikation.
I en integral livspraksis vil vi inkludere mindfulnesstræning og meditationspraksis og derfor starter vi f.eks alle undervisningsdage på ID ACADEMY med 20 minutters mindfulness og meditation.
Det begrebsmæssige dannes udviklingspsykologisk i perioden 2-6 år.
Rolle-regel selvet:
Ved et nærmere eftersyn vil vi finde ud af at vores forskellige tankesæt hører hjemme i nogle former. Vi identificerer os med nogle roller eller nogle personlighedssider. I ID-terminologi med en række former og selvbilleder.
Med andre ord: Vi identificerer os med nogle bestemte billeder af os selv – vores former.
Gennem f.eks ID Terapi eller ID Lifecoaching arbejder vi med at opdage hvilke former, roller og personlighedssider vores identitet består af.
Vi tænker, føler og mærker på vidt forskellige måder i hver eneste form. Der vil være stor forskel på vores tanker, følelser og sansninger alt efter om vi f.eks. er behagende, selvkritiserende eller perfektionistiske.
Indenfor ID arbejder vi med begreberne seriel inkongruens og simultan inkongruens. Vi arbejder med at afdække den serie af negative selvbilleder som vores identitet består af.
Vi kan være indlejret i en serie af former som afløser hinanden på skift i et uendeligt reaktivt forløb, eller formerne kan simultant lappe ind over hinanden.
Idet vi får integreret vores former (med tilhørende tanker, følelser og kropsfornemmelser) og tager følelsesmæssig ejerskab af dem, begynder det lige så stille at være muligt også at gøre selvbillederne, som før var vores subjekt, til objekt for opmærksomhed.
Rolle-regel selvet dannes udviklingspsykologisk i alderen 7-12 år.
DET REAKTIVE IDENTITETSLAG:
De ovenstående 4 omdrejningspunkter for identitetsudvikling har i den tidligere ID-terminologi været det vi kalder DET REAKTIVE IDENTITETSLAG.
Det modne JEG:
Er det så virkelig sandt at vi ikke er vores krop? Ikke er vores følelser? Ikke er vores tanker? Ikke er vores former eller personlighedssider? Og hvem er vi mon så, hvis vi ikke er velkendte selvbilleder?
Identitetskriserne dukker op.
Fra det modne jeg har vi imidlertidig muligheden for at inkludere vores former og gøre dem til objekt for opmærksomhed. Med andre ord: Vi er et modent jeg.
Det vil sige at vi stadig har både former, tanker, følelser og kropsfornemmelser og kan inkludere dem når de dukker op – vi har f.eks. følelser men vi er ikke vores følelser, er ikke længere identificeret med dem.
Vi har en mere nuanceret forståelse af os selv og jeg-følelsen flytter mere ind i hjertet.
Vi begynder at tage autoriteten over vores eget liv. Vi reagerer ikke på baggrund de underliggende omdrejningspunkter – vi inkluderer og transcenderer.
Vi tackler livets evige udfordringer fra et voksent og modent identitetsniveau. Vi er selvreflekterende personer, som oven i købet har en fri vilje.
Vi ved at vi har forskellige former og roller – uden at vi er formerne. Somme tider vælger vi bevidst mellem rollerne, alt efter hvad der er brug for i en social situation.
Egoet begynder at tjene vores dybere formål. Jeg’et bliver vores tjener – ikke vores herre.
Det modne jeg dannes udviklingspsykologisk i perioden fra 12 år og fremefter.
Det autentiske selv:
Men hvem er vi så hvis vi ikke er det modne ego?
Det er blevet tid til være autentisk. Vi træder i karakter.
Det kan føles som om at tingene kommer let til os, eller som at vi påtager os en form for forpligtelse, nemlig at bringe vores unikke lys ud i verden. Vi påtager os vores ”frydefulde forpligtelse”.
Vi er autentisk i kontakt med os selv og vores omgivelser. Vi hviler ind i en tillid fra øjeblik til øjeblik og møder verden med åbenhed. Vi oplever at vi kan have tillid til vores sanser og vores intuition– vi lever ud fra værenskernen og den strøm af liv der er inden i os.
Krop og sind hænger sammen, og vi inkluderer alle underliggende omdrejningspunkter. Med andre ord: vi er det autentiske selv.
Det modne jeg er nu objektet for opmærksomhed. Subjektet hviler i væren. Sind og krop er inde i et feltet af væren og selvfølelsen ligger i væren.
At være indlejret idet autentiske selv er at leve i det nuværende øjeblik og være i vores sanser, følelser, intuitive tanker.
Bevidstheden er stadig dual, men de første stadier af vidnet dukker op. Man begynder at tænke i helheder og synteser. Tænkningen bliver holistisk.
At tro at en dybere spirituel udvikling ikke indeholder sine løbende kriser og udfordringer, er dog at komme i fare for hvad Wilber ville kalde præ-trans-vildfarelsen.
Særligt de eksistentielle livstemaer bliver arbejdspunkter som rykker ind på dagsordenen i dette omdrejningspunkt for identitetsudviklingen.
Udviklingspsykologisk befinder det autentiske selv sig fra 18 år og fremefter.
DET KREATIVE IDENTITETSLAG:
Femte og sjette omdrejningspunkt kan paralleliseres til det vi i ID-Terminologi hidtil har benævnt som det kreative identitetslag i vores begrebsramme.
DET ESSENTIELLE IDENTITETSLAG
Tillad mig med nu stor ydmyghed at sætte et par beskrivende ord på de integrale identitetsniveauer som passende præciserer det vi i ID-Terminologi hidtil har kaldt det essentielle identitetslag.
Verdensselvet:
Det syvende (samt ottende og niende) omdrejningspunkt er ikke et strukturniveau men et tilstandsniveau. Det er tilstande som åbner og lukker sig, og det kan de i gøre fra alle de underliggende niveauer..
Vi kalder det syvende omdrejningspunkt for verdensselvet eller verdenssjælen. Her vågner vi op til en erfaringsbaseret oplevelse af at vi er forbundet med hinanden – alle mennesker, dyr, levende væsener og naturen.
Vi oplever at den måde vi træder i karakter på og bringer vores potentiale og lys ud i verden på, ikke kun er til gavn for vores egen udvikling men for verden.
Integral psykologi kalder også niveauet for det ”psykiske niveau” eller vidnet. Vi oplever at vi er inde i kroppen og omkring kroppen med ét bevidsthedsfelt.
Vi er ikke adskilte fra andre. Vi føler naturligt mere fællesskab og samhørighed i de sammenhænge vi indgår i.
Det subtile selv:
Det ottende omdrejningspunkt for identitetsudvikling beskrives som en sammensmeltning. En sammensmeltning med det guddommelige hvor formernes verden opleves på et subtilt niveau.
Det erfares f.eks. som at være selve kærligheden, freden, friheden eller lyset.
Oplevelser og erfaringer med dette omdrejningspunkt kan være forbundet med intense følelser af lykke eller ekstase som i en orgastisk oplevelse.
Det kausale selv:
Det niende omdrejningspunkt er formløst.
Det indbefatter fuldstændig aldeles væren – formløs væren.
Identifikation med naturen ophører, identifikation med vores køn ophører. Det er et omdrejningspunkt hvor der kun er subjekt – ren subjekt som formløs væren.
Non-dual:
Endelig taler Wilber om et tiende niveau, som er det nonduale, hvori de ni omdrejningspunkter befinder sig.
Det nonduale omtales som det, at der intet indre – og intet ydre – opleves.
Med ønsket om et dejligt efterårssemester til alle,
Kærlig hilsen,
Steen Degn
