En af de store udfordringer i en meditationspraksis er ofte, at sindet bliver fyldt med tanker og andre forstyrrelser.
I Asien har man en pragtfuld metafor om processen, og hvordan vi kan forholde os til vores tanker, mens vi mediterer.
Man sammenligner de mange tanker under meditationen med aber på et bjerg. – Ikke så underligt, fordi man faktisk mange steder i Thailand holder aber ved flere af bjergtemplerne. – Ganske fornøjeligt, skulle jeg hilse og sige. –
Så det er med tanker under meditationen ligesom med aberne på bjerget: Hvis du forsøger at kontrollere dem eller skubbe dem væk, så bliver du bare træt og mør og får i øvrigt ikke meget ud af din meditation.
Der er rigtig mange aber på bjerget, dvs. tanker i sindet, og de har på mange måder deres eget liv og deres egen vilje.
Så rådet lyder: Lad aberne klatre på bjerget. Giv dem lov til at være der uden at blande dig. Og når du lader aber være aber, forsvinder de snart videre i deres leg. På samme måde med tankerne.
Og sommetider kan det faktisk godt være lidt rart og hyggeligt med en abe. Med andre ord, sommetider kan det afspænde sindet under meditationen, hvis vi giver os selv lov til at tænke og nyde det.
Og ja, så kommer vi måske engang imellem til ligefrem at fodre aberne, og så er det klart, at de holder sig til.
Hvis vi vil finde ro og fordybelse under vores meditation, er det nok en bedre strategi, at vi på den ene side lader tanker være tanker uden at undertrykke dem, men at vi på den anden side heller ikke ligefrem “fodrer” dem ved at gå for meget ind i dem.
Så lad aber være aber, og fokuser så primært på bjerget, dvs. på bare at være til stede i din krop, med din vejrtrækning og oplevelsen af bare at eksistere her og nu.
Kærlig hilsen
Ole Vadum Dahl
Institut for Meditation på ID Academy
