ID Academy har en stor værktøjskasse i forhold til udfordringer med at få retning i livet, arbejde med målsætning, visioner og drømme. I denne oversigt vil vi fortælle om MARS som er et akronym, hvor de enkelte bogstaver står for følgende:
M = Mål og mening
A = Aktiviteter og alternativer
R = Resultater og respons
S = Succeskriterier og slutning
I det nedenstående vil jeg gennemgå de enkelte trin i værktøjet MARS.
Målsætning og identitet
Det handler om identitet. Vores opfattelser af hvad vi kan, eller hvad vi ikke kan, hænger sammen med vores identifikation med en del af os selv. Den del siger måske:
- ”Jeg er ikke god nok. Jeg kan alligevel ikke finde ud af det.”
Det betyder, at vi identificerer os med en ”jeg-kan-ikke-side” af os. For at vokse op og udvikle mere nuancerede handle- og opfattelsesmønstre er vi nødt til at få øje på dette.
Vi ved det egentlig godt. Hvis vi ser på det fra en eksistentiel vinkel, er der et ansvar vi ikke tager på os. Det kan medføre en eksistentiel skyld og skam over ikke at udleve vores fulde potentiale. Det kan give en alenehedsfølelse, eksistentiel skyld og måske endda en følelse eller tilstand af meningsløshed.
Hvad giver vi skylden for at vi ikke kan udfolde os?
Os selv? Andre? Kæresten? Chefen? Systemet? Samfundet? Gud?
Hvis du tror du ikke kan, så kan du godt tro om igen!
Det er ikke skæbne det hele (jeg tænker på skæbne som det danske vejr: Du kan ikke gøre så meget ved det!) Du kan ikke gøre noget ved vejret – livsomstændighederne, der medfører skuffelser, svigt og andre udfordringer. Men hvordan vi ”klæder os på” til det vejr, vi møder, dét har du en masse indflydelse på. Du har faktisk en fri vilje, der giver dig mulighed for at vælge, hvilket slags tøj du skal tage på.
Du har langt større indflydelse på dit liv, end du regner med.
Vi har som sagt en stor værktøjskasse til arbejdet med målsætning. En af metoderne kalder vi for MARS, hvor hvert bogstav står for en særlig del af målsætningsarbejdet. Mars er indenfor astrologien det, der står for handling, kraft og maskulinitet, hvilket her er en passende metafor.
Lad os gennemgå hvad de enkelte bogstaver repræsenterer:
M står for MÅL
Her formuleres et specifikt mål – noget, du gerne vil opnå. En fælde er tit, at vi kommer til at formulere et undgåelsesmål:
- ”Jeg vil ikke have, at du kritiserer mig!”, ”Jeg vil ikke være stresset!” ,”Jeg vil ikke være i dårlig form”, osv.
Det er en defensiv tilgang, der læner sig op ad en frygtbaseret og ubehagelig side af os. Derfor bliver vores målsætningsarbejde reaktivt fremfor kreativt. Det kreative læner sig ind i det skabende. Dét, der folder sig ud. Vores potentialer! Det reaktive er bundet af identifikation, der typisk hæmmer os i at folde os ud.
Spørgsmål fra M (mål) i MARS kan være:
- Hvad ønsker du dig helt specifikt? – Hvad er dit mål?
- Hvor og hvornår ønsker du dig det?
- Hvad skal du helt konkret se, høre og mærke inde i dig selv, for at vide at du har opnået det, du gerne vil?
M i MARS kan også stå for mening.
Det betyder, at der formuleres metamål: Hvad er målet bag målet. Fx hvis dit mål er at løbe tre gange om ugen kan spørgsmål ind i ”M – mening” være:
- Hvad vil det give dig at … (fx at løbe tre gange ugentligt)
- Hvad er det bedste ved det?
- Hvordan kan det være, du gerne vil have det sådan?
- Hvad er egentlig dine bevæggrunde?
- Hvilken værdi er i spil her?
Former: (Her forstået som sider af os selv, personlighedssider, egoer)
Vær opmærksom på former eller sider af os selv som ”den indre idealist” eller ”den overdrevent forsigtige”. Disse former vil stille enten urealistisk høje eller for uambitiøse mål op.
A står for AKTIVITETER
Når det positivt formulerede mål er stillet op, skal der til at ske noget. Der skal en bestemt adfærd og bestemte aktiviteter til at nå dette mål. Ofte kommer vores adfærd til at være i modsætning til vores mål. Det ses ofte i hjemmelivet. I starten af et forhold vil vi alt det bedste og gør os umage med vores adfærd. Som tiden går starter bebrejdelserne, kritikken og fokus på fejlene. Hvis du vil skabe gode, nære og kærlige relationer er det vigtigt at matche adfærden med det, du vil opnå:
Eksempler:
Ikke så godt: ”Du skal ikke behandle mig på den måde og kritisere alting!”
Bedre: ”Jeg føler mig utryg – og jeg vil gerne være tryg sammen med dig, vil du være med til det?”
Det sidste eksempel er meget mere ærligt, ikke-dømmende og meget mere nærende for forholdet. Der er fokus på det jeg vil opnå. Det kan for mange også opfattes som mere sårbart, måske fordi vi ikke er vant til at sige tingene på den måde. Vi skal dog ikke forveksle det, vi er vant til, med det, der er naturligt. På den måde kan vi også lure på hvad relationens mål med kritikken kan være. Man kan spørge:
- ”Når du siger sådan, er dit mål så at få mig til at få det skidt?” (For det er måske oplevelsen).
- ”Ja!”
- ”Hvad opnår du ved det?”
- ”Så bliver du pillet fra hinanden, for det er da den eneste måde, jeg kan komme i kontakt med dig!”
- ”Så du vil gerne have kontakt med mig?”
- ”Ja”
Pludselig er relationens positive specifikke mål klart – og en start på at arbejde med ”bedre kontakt” i al ordentlighed kan finde sted.
Gode spørgsmål til aktivitet i forbindelse med målsætningsarbejde kan være:
- Hvad kan du selv gøre for at få dit ønske/mål opfyldt?
- Hvordan vil du nå frem til målet?
- Hvilke konkrete trin skal du tage?
- Hvordan passer det, du har tænkt dig at gøre, med det, du vil opnå?
- Hvad vil du gøre for at holde fast i din plan og være vedholdende?
A i MARS kan også rumme spørgsmål om alternativer:
- Er der alternativer til den aktivitet du har valgt?
- Er der andre muligheder end at gøre/sige/agere, som du har tænkt?
- Hvad vil for dig være lige til højrebenet?
- Hvordan vil det være at gøre/tænke/agere helt modsat?
- Har du et forbillede eller en mentor du er inspireret af? Hvad er det vedkommende gør?
Former:
Vær opmærksom på de indre former eller sider af os selv der minder om ”indpiskeren” eller ”den ugidelige”. De to former vil enten presse alt for hårdt på eller lave overspringshandlinger.
R står for RESULTATER
Det er en god idé at tjekke resultatet. Får jeg det, jeg går efter.
Fx er der en relation, hvor der er følgende ordveksling:
- ”Du ignorerer hvad jeg siger. Når jeg kontakter dig, så vender du dig bare om og bliver kold”
- ”Det er jeg da ked af, det er da slet ikke min intention”
- ”Ja, du lytter ikke til hvad jeg siger og ignorerer mig bare”
- ”Jamen, det går da ikke, det skal vi da have gjort noget ved!”
- ”Ja, det skete også i sidste uge – du lytter simpelthen ikke.”
- ”Det vil jeg gerne møde dig i.”
- ”Det er hele tiden det er sådan. Du lytter aldrig!”
Ønsket bag ved udtalelsen må være at blive lyttet til. Aktiviteten er at nævne det og forsøge at ændre dette. Vedkommende glemte bare at tjekke ud, om der rent faktisk skete noget. Glemte at se om resultatet indtraf. Relationen begyndte faktisk at lytte, og den første glemte at se efter om resultatet begyndte at åbne sig. En reaktiv holden fast i en virkelighed om ”ikke-lytten” stod i vejen for det faktum, at der rent faktisk var forsøg på kontakt. Der blev lyttet. Dette er selvfølgelig et karikeret og tænkt eksempel, men jeg er sikker på, at de fleste af os kan genkende mønstret.
Der er mange af de ting, vi ønsker, som vi faktisk får – vi glemmer ofte at tjekke det ud og dermed ser vi ikke de resultater, vi egentlig opnår ved dette. Mange af os er gode til at lægge mærke til de halvfulde glas – at se fremgangen og resultaterne. Andre har mere fokus på de halvtomme glas, hvilket er fuld af smerte og ærgrelse. Hvis vi får fokus på fx vores relationers forsøg på at gøre tingene bedre end før i stedet for at holde fast i historien om det kritisable, vil der kunne opnås meget mere nærende relationer. Et godt sted at øve sig på dette er med børn.
Gode spørgsmål til R i MARS kan være:
- Hvad tror du vil blive resultatet af dine aktiviteter?
- Hvad er dine forventninger?
- Hvor og hvornår vil du gøre status?
- Er din tidsramme realistisk i forhold til det, du vil opnå?
- Hvordan vil du tjekke, hvad du reelt har opnået, og hvad der eventuelt mangler?
- Hvilke alternativer har du, hvis dine aktiviteter ikke fører til det ønskede resultat?
- Har du en plan B, hvis din strategi ikke virker?
Udover spørgsmål til resultater kan det være givtigt at stille spørgsmål til respons:
- Hvordan vil du reagere på dette opnåede resultat?
- Hvad vil responsen/reaktionen fra dine samarbejdspartnere/venner/relationer være?
- Hvad vil du så gøre?
- Hvilke konsekvenser (positive eller negative) vil du opdage dine aktiviteter har?
Former:
Vær opmærksom på personlighedssiden ”den indre kritiker”, når resultaterne skal tjekkes. På samme måde kan det også være vores ”indre positive hippie”, der tjekker resultatet, og der bliver en attitude af ”sugar on shit”, der fokuserer på et uægte glansbillede og ikke ser realistisk på tingene, og dermed ikke tager rigtig fat på udfordringerne.
S står for SUCCESKRITERIER
Hvad vurderer vi vores resultater ud fra? Typisk kommer der nogle værdier i spil her. Succeskriteriet kan være tid. Fx er der i en læringssituation ofte et begreb som tid involveret:
- ”Hvis ikke jeg kan efter første gang, kan det også være lige meget. Jeg dropper det.”
- ”Jeg skal være lykkelig hele tiden i mit parforhold – vi må ikke være uvenner.”
Hvis et succeskriterie er, at andre skal kunne lide os, er der måske en urealistisk og perfektionistisk side involveret. Hvis ikke jeg er lykkelig er det ikke en succes.
Så det er meget vigtigt at få bevidsthed ind i forventningerne og dermed få klarlagt succeskriteriet. Er du en perfekt forælder? De fleste vil nok erklære sig enige i, at det er umuligt at være perfekt i ordets egentlige forstand. Prøv derimod at overvej om du er god nok som forælder? Pludselig er det mere motiverende at tage fat på. Hvis jeg blot skal være god nok, er det som om, det er mere opnåeligt. Hvem sidder i stolen med ønsket om at opnå dette mål? Følgende spørgsmål kan undersøge dette:
Gode spørgsmål til succeskriterier kan være:
- Hvad vurderer du resultatet ud fra?
- Hvad er dine succeskriterier?
- Hvem sætter standarden?
- Hvad er det for en del af dig, der vurderer resultatet?
- Sammenligner du dig selv med andre?
- Kommer dine kriterier for succes fra dig selv, eller er det andres forventninger, du forsøger at leve op til?
- Hvis du visualiserer dig selv fx 20 år ældre end nu, hvordan vil dette fremtidige jeg tænke, føle og mærke på baggrund af målarbejdet. Hvad er konsekvensen på den lange bane?
S i MARS kan også stå for slutning. Når det ønskede mål er opnået indenfor succeskriteriets ramme kan følgende spørgsmål stilles op:
- Hvad er det for en del af dig, der bliver tilfredsstillet ved at have nået målet?
- Er der noget i dig, der er blevet udfordret i denne proces?
- Hvordan kan du udvikle, pleje og vedligeholde det opnåede mål?
- Hvor meget på en skala fra 1-10, vil du yde for at pleje de positive konsekvenser af det opnåede mål?
- Hvilke behov skal plejes nu?
- Hvad er din indstilling til dig selv nu?
Former:
Vær opmærksom på personlighedssiderne “din indre perfektionist” eller din ”behager/pleaser”, når succeskriteriet bevidstgøres. Det kan give store psykologiske buler i panden når perfektionisten vurderer succeskriteriet. Opdag når du står og slår dig selv oven i hovedet med den store dømmende kølle. Du vil også opdage i hvor vid en udstrækning dit målarbejde har at gøre med at gøre andre tilfredse og det er din ”indre behager”, der er på spil.
Værdier:
Når du baserer dit mål på et mere langsigtet perspektiv, der er i overensstemmelse med dine værdier, vil det være langt mere varigt. Eksempler på disse essentielle værdier er:
Frihed, mening, fred, accept, ro, glæde, kærlighed.
Det er en god ide at tjekke vores opnåede mål med disse værdier. Hvordan hænger det sammen med dét, vi egentlig synes er vigtigt. Det vil uvægerligt påvirke hele din indstilling til processen omkring dit mål.
God arbejdslyst!
Uffe Thorsen
februar 2018
