Piet Hein har engang sagt, at: “Den, som kun tar spøg for spøg og alvor kun alvorligt, han og hun har faktisk fattet begge dele dårligt.”
Og nu har jeg lavet lidt sjov med at kalde min lille 2-årige søn Oliver for min guru. – Men alvoren i det er jo trods alt, at han virkelig lærer mig noget på mange planer.
Så har jeg brugt udtrykket guru, der som tidligere nævnt betyder “hen mod lyset”. og egentlig er det nok et lidt gammeldags udtryk, som nok snarere hørte til i de glade 70-ere. I dag vil det jo oftere gå under betegnelsen en spirituel lærer eller mentor.
Men for at forstå, hvad jeg mener med, at et lille barn kan være mentor for os, skulle jeg måske lige præcisere, hvad jeg forstår med mentoring:
1. Teoretisk undervisning og praktiske instruktioner:
En mentor kan fortælle os noget og give os gode råd, praktiske anvisninger, teori osv. Og her er det nok snarere undervisning end egentlig mentoring, vi taler om.
Her kommer en 2-årig selvsagt til kort som mentor.
2. Formidling af egne livserfaringer og visdom:
En mentor kan dele sine egne konkrete livserfaringer og akkumulerede visdom med os, og på den måde hjælpe os med at afprøve noget i vores egne liv, som giver os en vigtig læring. – Så begynder det allerede at ligne mere af det, som ligger i selve mentor-begrebet.
Og selvfølgelig stiller en god mentor i den forbindelse også nogle gode coachende spørgsmål, så vi selv finder løsningen og svarene.
Så heller ikke her har et barn meget at byde på.
3. Det gode eksempel:
En mentor kan med sin egen adfærd være et inspirerende eksempel på, hvordan vi kan gribe tilværelsens udfordringer og muligheder anderledes an og hermed komme til at opleve mere glæde, kærlighed, mening osv.
Og her kan en 2-årig så pludselig lære os rigtig meget uden nogensinde at give os nogen direkte belæringer eller verbale guldkorn.
Ved at betragte små børn og deres tilgang til livet, kan vi f.eks. lære rigtig meget om tillid, om hengivenhed, ærlighed, spontanitet, om virkelig at være til stede i nuet og meget andet, som kunne højne vores livskvalitet ganske betragteligt. (Mere om det i senere indlæg.)
4. Bevidst identifikation:
En mentor, som virkelig er i kontakt med sin essens, sin dybeste oplevelse af spirituel væren og oprindelig identitet, vil kunne få noget til at resonere inde i os, som vi måske har glemt og ikke længere er i særlig god kontakt med. -Hvor mange af os fungerer eksempelvis ud fra vores dybeste spirituelle potentiale i det daglige liv med kæresten, børnene, chefen, kollegaerne osv.?
Den oprindelige ide med en guru eller spirituel mentor var ikke, at visdommen blot skulle overleveres gennem en mere lineær undervisning og træning. Den dybeste læring foregik og foregår stadig gennem identifikation med mentoren og dennes bevidsthedskvalitet. Det er så foregået gennem tiderne under forskellige navne som “satsang”, “dharshan”, “pointing out”, “transmision” etc.
Fælles for de forskellige praksisser er, at der er tale om en slags identifikation. Ved at identificere sig med sin guru eller spirituelle mentor, når han eller hun er i en “højere” bevidsthedstilstand, får vi slået en stemmegaffel an inde i os selv og får hermed mere kontakt med noget tilsvarende inde i os selv.
Og her er det så, at de små også kan fungere som mentorer for os.
Prøv eksempelvis at stoppe op næste gang du er i kontakt med et lille barn, som er i harmoni og forestil dig, at du oplever verden gennem hans eller hendes øjne, ører,og andre sanser. – Forestil dig, hvordan det er at være så åben, uforbeholden hengiven og fordomsfri, nysgerrig, til stede i nuet. – Det kan blive noget af en bevidsthedsudvidende oplevelse.
Jeg hører gerne dine kommentarer og erfaringer på min væg på Facebook: http://facebook.com/olevadumdahl
Mange kærlige hilsener
Ole
