PSYKOTERAPEUTEN .
Hvis du går fra mig, så udsletter du mig
Som barn blev han smidt ud af „paradis” – som voksen søger han én at smelte sammen med og kan slet ikke styre sit raseri, hvis hans kvinde vil ud af symbiosen. Volden holder smerten over ikke at blive elsket på afstand.
Af: Anne Hermansen – oprindeligt bragt i Alt for Damerne, oktober 2008.
Jalousidrab er dybdepsykologisk en ekstrem og destruktiv form for selvforsvar, mener psykoterapeut Ole Vadum Dahl. Ikke at det på nogen måde undskylder mord. Men hvis man vil forstå, hvorfor et menneske kan komme så langt ud, at han dræber sin ekskone eller kæreste og i nogle tilfælde også parrets børn, må man forstå det forhold, parret har haft – og den baggrund manden kommer fra.
Det er isolerede mænd, som ender med at begå jalousidrab. De har ikke andre
tætte relationer i deres liv, og selvfølelsen er meget skrøbelig. Gennem deres kone
eller kæreste er de blevet bekræftet som mand og som menneske.
Hvis du som mand indgår i sådan et dybt symbiotisk, negativt forhold, så oplever du,
at du kun eksisterer i kraft af din partner. Hvis hun forlader mig, så betyder jeg intet,
så „afliver” hun mig. Hvis jeg ikke er vigtig for hende, så er jeg betydningsløs. Det
føles simpelthen livstruende for ham, hvis hun går.
En mand, der begår jalousidrab, har typisk haft en enorm kraftig binding til og
fokusering på kvinden på bekostning af andre ting i livet. Et afhængighedsbehov, som nærmest virker barnligt.
Vi skal smelte sammen
Det er formentlig i opvæksten, man kan finde en forklaring på, hvorfor nogle mænd har bundet sig så stærkt til deres partner, mener Ole Vadum Dahl: – I et barns første leveår skelner barnet ikke mellem sig selv og moren. Omkring etårs alderen begynder barnet at frigøre sig og danne sit eget „jeg” – dvs. en følel¬se af „hvem er jeg”. Når barnet bliver set, forstået og føler sig tryg og elsket, foregår der en sund adskillelse og jeg-dannelse, som tager mellem fire og syv år. Men den proces kan gå galt af mange årsager, siger Ole Vadum Dahl. Hvis moren for eksempel er syg, depressiv eller af an¬dre grunde ikke formår at rumme barnets følelser og behov.
Så bliver barnets „jeg” og selvfølelse skrøbelig, og det er meget smertefuldt ikke grundlæggende at vide, hvem man selv er. Tit udvikler man et misbrug eller anden
destruktiv adfærd som for eksempel vold for simpelthen at undgå at mærke sig selv og den smerte.
Et barn, som ikke gennemgår en sund jeg-dannelse, vil bære rundt på en ubevidst følelse af at være blevet skilt fra sin mor og „smidt ud af paradis”. Og som voksen vil han ubevidst søge efter en partner, som han kan smelte sammen med, så han
igen kan opleve den følelse af at være ét med et andet menneske.
Han er dybt desperat
Derfor er et brud på parforholdet meget voldsommere for disse mænd, forklarer Ole Vadum Dahl:
Hvis jeg hviler nogenlunde i mig selv og egentlig synes, at jeg er helt okay både
som mand og menneske, så bliver jeg ulykkelig, hvis min kæreste går fra mig.
Men på et eller andet tidspunkt kommer jeg ovenpå og tænker, at hun har smidt
guld på gaden.
Men en mand, som ender med at begå jalousidrab, har ikke den selvfølelse. Han
føler det samme som os andre, men i forstærket form, hvor han ikke kan styre det.
Han er dybt desperat – og det er barnet i ham, der reagerer. Raseriet, vreden og hadet mod kvinden, der forlader ham, ligger som et beskyttende lag mod den smerte
over ikke at blive elsket, som han oplevede som barn – og som han ikke kan rumme
uden at gå i stykker.
Og så rationaliserer han det, han ikke forstår i sig selv med: „Hun er mig også
utro, hun har en anden, hun er selv ude om det”. Men i virkeligheden udsletter han
hende, fordi det for ham føles som om, at hun udsletter ham.
NB.
Læs også Anne Hermansens artikel om jalousi fra 2008, hvor hun interviewer Ole Vadum Dahl om baggrunden for jalousi i almindelighed, og hvad man kan gøre ved sin jalousi.
