Big Mind/Big Heart, som jeg foretrækker at kalde denne proces, der har udviklet sig gennem de sidste femten år, er en metode eller et nyttigt middel til at vågne op til vores oprindelige natur og grundlæggende helhed og fuldkommenhed. Mange af os søger efter noget uden for os selv, som vil gøre os hele, for at blive i stand til at opleve at vi er OK. Zen og Big Mind/Big Heart er veje til at erkende og realisere denne oprindelige fuldkommenhed og perfektion.
Gennem årtusinder har mestre inden for Zen, kendt som den Pludselige Skole, været klar over vores oprindelige perfektion og helhed, og de har benyttet forskellige dygtige metoder eller teknikker til at vække deres elever. Big Mind/Big Heart er simpelthen en moderne metode til at gøre netop dette. Det er en åbning af bevidstheden, og hvis den følges op med en meditativ praksis, vil den føre dig til en dybere og mere gennemgribende forståelse af livet og en evne til at leve dette liv fra et mere balanceret, nærværende og opmærksomt sted.
Big Mind/Big Heart er i bund en grund en livsform ud fra et vågnet perspektiv, med integritet og sindsligevægt, uden frygt for at møde hvad der måtte dukke op i vores liv. Vores liv bliver mere tilfredsstillende, fordi vi lærer at styrke os selv som herrer over vores egen skæbne. Processen gør det til en reel mulighed at leve et oplyst liv i denne postmoderne verden.
For mange hundrede år siden var der en stor mester, som hver dag travede op på en bjergtop, hvor han råbte til sig selv: ”Mester, er du derinde?”, hvorpå han selv svarede: ”Ja, jeg er!” Derefter spurgte han: ”Er du vågen?” ”Ja, jeg er!” “Lad dig aldrig narre af nogen som helst!” “Nej, det vil jeg ikke!” Dette er et meget tidligt udtryk for, hvordan Big Mind-processen fungerer. Du kalder umiddelbart på den indre stemme i dig, og dermed skifter du fra det begrænsede, lille selv til det sande selv eller den mester, der er i dit indre. Når vi prøver at lægge selvet fra os for at blive oplyst, sker vores anstrengelser i tidens og rummets verden. Men dette perspektivskift fra det selvcentrerede selv til hinsides selvet, til mesterens stemme, kræver ikke tid eller rum.
Hvert aspekt af selvet er i meget høj grad et levende væsen i vores indre, og det kan modnes og aktualisere sit eget unikke potentiale med visdom og medfølelse som et oplyst væsen. Jo mere vi taler fra en stemme, jo mere integrerer vi det pågældende aspekt i vores liv, vi bliver i stand til at fungere med større klarhed og empati mod alle skabninger, og vi får større sindsligevægt og balance i vores liv.
Og når vi taler fra en stemme, distancerer vi os samtidig fra det, vi betragter som selvet. Normalt er vi knyttet til idéen og konceptet om, at dette selv er virkeligt, permanent og solidt, og det er tilknytningen til selvet, der er årsag til lidelse. Vi er bange for at miste vores selv gennem døden, kontroltab eller ved at gå fra forstanden. I dette lille, begrænsede selv lever vi i frygt, bekymring og beklagelse. Når vi distancerer os fra det selv, vi identificerer os med, bliver det lettere at slippe denne tilknytning. At slippe selvet er at blive befriet, at leve i tillid og tro som herre over vores eget liv.
Som mennesker har vi to sider eller aspekter. Den ene side er fuld af ønsker, behov, følelser, fornemmelser, sår, smerte og lidelse, men besidder også evnen til at elske og tage vare på andre, til at handle og være aktiv. Den anden side er vores perfekte natur, der er hel og fuldkommen, ganske som den er. Intet mangler, intet er for meget, og der er intet at gøre, blot være. Alting optræder parvis: mand og kvinde, høj og lav, godt og dårligt, rigtigt og forkert, ung og gammel, visdom og uklogskab. Livet og døden er to aspekter af en helhed. Fra fødslen udspringer liv, lidelse, glæder og alt hvad der hører med — og døden, som blot er en fortsættelse af det, vi kalder døden. Sammen er de blot én helhed. Det er kun det, der er født, der dør; det der aldrig blev født, dør aldrig, og det er vores Sande Selv.
Meningen og formålet med dette liv er at leve det fuldt og helt, og det er derfor, vi er her. Ikke for at spilde det, men for at give det mening. Hvis ikke vi giver det mening, har det ikke nogen. Det er derfor, vi tilsyneladende er ude af stand til at finde mening og formål. Når vi bare lever for at opfylde vores egne ønsker og behov og altid sætter os selv i første række, lever vi et meget overfladisk og uproduktivt liv. Når vi lever dette liv med et større formål, større end vores begrænsede og indskrænkede selv, når vi giver til andre og deler med dem, har vores liv formål og mening, og vi belønnes med lykke og tilfredsstillelse. Vi lever dette liv med fuldkommenhed og en fornemmelse af helhed.
D. Genpo Merzel
Stifter og skaber af Big Mind-processen
