Hver eneste uge møder jeg mennesker, som er inde i en dyb og positiv personlig og spirituel udvikling, men som synes, at det kan være virkelig svært at have sit spirituelle liv og sig selv i dybeste forstand med både på arbejdet, i den travle hverdag med familien og ikke mindst i de situationer, hvor det brænder på med stress eller konflikter i parforholdet.
Sommetider kan man måske godt få lyst til at stå af ræset og flytte til en ødegård i Sverige for at få plads til ro, fordybelse og mening, men når det kommer til stykket, er det ikke rigtig en mulighed for ret mange af os.
Og egentlig er det også lidt sørgerligt, hvis man er nødt til at trække sig fra verden for at være i kontakt med livets mening og dybeste livskvalitet!
Og de indsigter vi har fået gennem personlig og spirituel udvikling, gør heller ikke altid tingene nemmere.
På en måde var det lettere dengang vi var så dejligt ubevidste om både vores egen delagtighed i problemerne og vores eget spirituelle potentiale. Det var dejligt at kunne give de andre skylden, og det trykker ikke så meget på de indre eksistentielle skyldsknapper, når vi forrådte os selv og gjorde ting, som vi i dag godt ved, er halsløs gerning og imod alt hvad vi ved. –
Man siger, at bevidsthed forpligter, og det kan være smertefuldt at være vidne til sine egne automatiske reaktioner, ikke mindst når man har prøvet at fungere i kortere eller længere tid ud fra et dybere og mere sandt sted i sig selv.
Og et andet problem som jeg meget ofte møder hos folk er, at de ikke føler, at de har tid til deres spirituelle liv. Hverdagens travlhed på jobbet, med børnene, med indkøb, praktiske gøremål osv. river den ene dag ud af kalenderen efter den anden, uden at vi helt føler, at vi kan følge med eller har nærværet, energien og åbenheden til helt at opleve livet fuldt ud.
Jeg plejer at foreslå, at folk indsender en klage til den person, som har arangeret deres liv. – Ups, lokal adresse, meget tæt på!
En af grundene til, at jeg er så betaget af hele visionen om en integral livspraksis er, at det er det hidtil bedste bud jeg har set på at få hele livet til at hænge sammen. Det er første gang jeg ser et effektivt bud på en praksis, som af flere grunde gør det muligt at have spiritualitet og spirituel udvikling, arbejdsliv og karriere, parforhold og familieliv mv. til at gå op i en højere enhed.
Historisk set har der været flere bud på en integral, dvs. en inklusiv og sandt holistisk livsstil. Michael Murphey, grundlæggeren af det legendariske Esalen Institute i Californien var en af de første med sin “Transformative life practice” vist nok allerede i 1980erne. Senere omkring 2000 introducerede ken Wilber også en Transformative life practice i sin bog “Teorien der forklarer det hele”, og i 2007 udgav Ken Wilber og Terry Patten sammen med et par andre forfattere bogen Integral life practise, som er det nyeste bud på en livsstil, hvor hele livet bliver en positiv transformationsproces. Klims forlag udgav for øvrigt bogen på Dansk sidste år med titlen “Integral livspraksis”. Du kan se den her: www.id-shop.dk
I dag er Terry Patten en af mine allerbedste venner. Vi har tilbragt rigtig meget tid sammen både her i Danmark og i udlandet. Terry lever virkelig det, han underviser i. han er indbegrebet af en integral livspraksis. Så det er sjovt, inspirerende, skørt, dybt, spirituelt, meditativt og alt muligt andet at være i hans selskab.- og så er han en blændende god formidler.
Og jeg er en glad mand. Terry kommer på besøg hos mig den 15. september og bliver her i 9 dage, så vi har god tid til at hænge ud sammen og dele vores fælles vision om at gøre verden til et bedre sted at være.
Jeg har overtalt Terry til at lave et foredrag i København den 16. september kl. 19 og i Silkeborg den 17. kl. 19, og for virkelig at drive rovdrift på min bedste ven, så har jeg også overtalt ham til at starte vores Integrale Livspraksis-træning op i København den 19. september. – Til gengæld måtte jeg så indvilge i, at det første modul bliver et åbent seminar, så folk kan være med, selv om de ikke er interesseret i hele ILP-forløbet.
Gå ikke glip af at være i selskab med Terry. Det bliver lærerigt, dybt, positivt livstransformerende og ikke mindst sjovt. Behøver jeg at sige, at Terry er en humørbombe?
Læs om arrangementerne her: www.idacademy.dk
Jeg håber, vi mødes til et af arrangementerne. jeg vil assistere Terry på weekend-seminaret, så hvis der er forståelsesmæssige problemer hos nogle af jer, som måtte være lidt rustne på det engelske, skal jeg nok hjælpe.
En integral livspraksis! – Hvad er det, og hvad har det med dig at gøre?
Se en 15 minutters video, hvor jeg taler med forfatteren til bogen Integral Livspraksis om denne nye unikke måde at udvikle sig på og få arbejdsliv, privatliv og det indre spirituelle liv til at gå op i en højere enhed.
Kærlige hilsener og på genhør
Ole Vadum Dahl