- ER vi bare selvoptagede, når vi beskæftiger os med selvudvikling?
- Er optagetheden af at finde “hjem i os selv” bare en moderne form for selvfrelse?
- Er den epoke ikke ved at være slut, hvor vi dyrker individet og vores egne egoistiske drømme og ønsker?
Det kommer sandelig an på, hvad det er for en slags selvudvikling, vi taler om.
For mig er reel selvudvikling ikke bare en form for legaliseret narcissisme.
Selvudvikling i ordets egentlige betydning er at fremelske det vi dybest set er, altså vores menneskelighed. Og det er bestemt alt andet end et ego-trip.
Når vi kommer i dybere kontakt med vores essentielle selv, vil vi opleve, at medfølelsen med og kærligheden til andre vokser. Jo mere vi er i kontakt med vores spirituelle kerne, jo mere forbundet vil vi være med andre mennesker. Det gælder ikke mindst dem vi holder af.
Det betyder også, at de positive indre forandrigner vi laver, vil kunne mærkes af vores nærmeste. Og afstanden er ingen hindring.
Her er en smuk lille beretning fra Mette Marie, en af vores coach-studerende, der fik et slående eksempel på det ovenstående efter at have deltaget i vores Selvindsigts-retreat på Drueholm her for nylig.
I forbindelse med både ID Academy’s 2-årige life coach uddannelse og 4-årige psykoterapeut uddannelse deltager kursisterne i et 4-dages spirituelt selvindsigts-retreat, som virkelig skaber dybe og varige positive forandringer for deltagerne.
Og som indledning til selvindsigtsprocessen underviser jeg deltagerne i, hvordan vi kan bruge en for de fleste af os glemt fysisk “slippe-refleks” til at give slip på både følelsesmæssige spændinger og frigøre os fra fastlåste roller og ufrivillige personlighedssiders kontrol over os.
Vi laver her en meget simpel øvelse, hvor deltagerne træner slipperefleksen ved at holde en blyant frem foran sig og give slip på den flere gange. Senere får alle en stærk oplevelse af, hvordan vi kan bruge den selvsamme refleks til at sætte os fri af følelsesmæssige temaer og skabe plads og velvære i sindet.
Og nu til selve historien, som jeg modtog fra Mette Marie et par dage efter retreatet, hvor hun var vendt tilbage til sit hjem i Luxembourg.
—-
Da jeg stod ud af bilen mandag eftermiddag kom min 14 årige søn – Marcus – løbende mig imøde og sagde:
“Mor, gæt hvad jeg lærte her i week enden?” – “Jeg lærte AT GIVE SLIP!” –
“Hvad mener du med at du lærte at “give slip” ? ”
“Jo, sådan indvendig. Ligesom hvis man holder på en blyant og giver slip – bare indvendig!” (!!!!)
Mor Mette Marie var bare mundlam – “Jamen, hvornår og hvordan lærte du det?”
“Ved det egentlig ikke – men i løbet af week enden kom det bare til mig. Jeg opdagede at når jeg “gav slip” på spændingen omkring 1. skoledag (I Luxembourg startede skolerne d 14 Sept) – så blev der bare helt stille indeni mig og det gav mere plads. Og det er jeg rigtig glad for.”
Det skal siges at Marcus er et højst følsomt gemyt og det er også derfor vi satte ham i en Steiner skole i børnehave klassen. Alligevel er jeg stadigvæk fuld af forundring over dette bevis på den kontakt der er mennesker imellem. I lærte ikke bare mig denne livsstil og attitude – men 1000 km væk sad der en teenage dreng som på et eller andet plan fik en kæmpe gave med i købet!!!
Jeg kan kun endnu engang sige mange, mange tak.
Mette Marie
—-
ER det ikke bare en smuk historie?
mange kærlige hilsner
Ole Vadum Dahl
