Marie og ID Coachuddannelsen
Vejen til ID
Jeg har haft en gammel drøm om at blive coach. Jeg vidste egentlig ikke helt hvad det betød, men der var bare noget i mig, der sagde, at jeg skulle være coach.
I forbindelse med mit arbejde som socialrådgiver var jeg til et opkvalificerende kursus med en underviser, der underviste i coachende samtaleteknikker. Hun var og udstrålede det materiale hun havde med – og jeg fik det sådan: ”Det der hun kan – det skal jeg også!” Hun var uddannet fra ID. Det var egentlig der jeg fik et nys om, at det var ID jeg skulle gå på – det var hendes autencitet i de redskaber, hun havde med og viderebragte.