Har du nogensinde tænkt over, hvor mange måder der er at meditere på? – Og har du overvejet, hvilken måde der vil være mest virkningsfuld for dig?
Hvis vi ser overordnet på de forskellige former for meditation, så grupperer de sig i 3 hovedkategorier, som vi kunne beskrive ud fra begreberne 1., 2. og 3. person.
- 1. person er “jeg” og “mig” og min subjektive oplevelse.
- 2. person er “dig og mig” og “vi to”, altså det fælles, forholdet mellem os.
- 3. person er “den, det, ham hende”, altså når vi oplever noget udefra, mere objektivt observerende.
Indenfor den integrale spirituelle tankegang anses alle 3 vinkler for at være vigtige for en hel og balanceret udvikling.
I stedet for at give dig en længere teori om, hvad jeg mener med det, så vil jeg invitere dig til at lade dig guide gennem en 20 minutters meditation, hvor jeg demonstrerer alle 3 vinkler på meditation.
Det er bare et mikroskopisk udvalg af de mange måder vi kan gøre det på, men jeg håber alligevel, at du kan fornemme, hvor forskelligt det opleves at meditere ud fra de tre vinkler. – Og måske finder du ud af, at en af “hovedvejene” passer bedre til dit gemyt end de øvrige. – Rigtig god fornøjelse.
Mange kærlige hilsener
Ole Vadum Dahl
PS: Du er meget velkommen til at stille spørgsmål og kommentere på min væg på Facebook – http://www.facebook.com/olevadumdahl omkring dette.
Meditationen er en optagelse fra informationsmødet om den Spirituelle Mentor Uddannelse i København 2. 15. marts 2012